Lugter vaskemaskinen surt?

Lugter din vaskemaskine? Hvis din vaskemaskine er begyndt at lugte surt og måske også lidt rådden. Så fortvivl ikke, her kommer der en guide til hvordan du kan få den “ren” igen. Først skal det siges at grunden til problemet højst sandsynligt er opstået ved overdreven brug af sæbe. En nyere vaskemaskine bruger idag ca 50 liter vand pr. vask. Dette er både til klarvask samt flere skyl. Kommer der for meget vaskepulver eller flydende sæbe i maskinen kan det være svært at få skyllet sæben ud af tøjet og for den sags skyld også selve maskinen. Har du måske oplevet at dit mørke vasketøj har hvide striber – For meget pulversæbe. Dufter dit nyvaskede tøj af af den sæbe du bruger – For meget flydende sæbe. Vi anbefaler altid at man bruger ca 20ml sæbe. Om det så er pulver eller flydende sæbe er sådan set ligemeget. Følger man sæbeproducentens vaskeråd som oftes står bag på pakken, ja så står der typisk man skal bruge dobbelt så meget. Men husk lige en ting, hvem tjener penge på at man bruger mere sæbe?? Selve vaskeprogrammet er også vigtigt. Vælg altid maskinens standard programmer, en vaskemaskine er altid testet på det “lange” program, og det er derefter den får de flotte test resultater. Så det med at korte tiden ned – eller vælge quick program er en dårlig ide. Hvis maskinen lugter surt skal du gøre følgende: Der er 2 metoder at få bugt med problemet. Den første og lidt besværlige: 1. Vask en maskine på 90-95 grader. I tromlen puttes 3-4 opvasketabs i.  Opvasketabs er fedtopløsende og vil løsne...

Afkalkning af vaskemaskine

Forlæng levetiden på din vaskemaskine ved simpel afkalkning. En vaskemaskine kalker lige så hurtig til som resten af husstandens genstande der har kontakt med vand. Tag f.eks. en bruser, på et tidspunkt er den fyldt med kalk at vandet står ud til højre og venstre. Det er faktisk det samme på en vaskemaskine, kalken sætter sig på varmelegemet som er skjult under tromlen. Altså man kan ikke se om det trænger til en afkalkning. Derfor er det en god ide at gøre sig til vane at give maskinen en afkalkning som minimum hver anden måned. Gerne hver måned hvis man bor et sted med meget kalkholdigt vand. Hos Korsør Hvidevarecenter anbefaler vi følgende: Afkalkning på maskinens lange program. Koge/kulørt 95 gr. Brug evt. 2 dl citronsyre eller et specielt udviklet produkt til vaskemaskiner Gør det til vane at afkalke mindst hver 2 måned, og gerne oftere....

Emhætte rengøring

De fleste emhætte er i dag udstyret med et metalfilter. Tag filteret ud og sæt det ganske enkelt i din opvaskemaskine, gerne en gang om ugen – alt efter hvor meget der selvfølgelig bliver stegt på komfuret. Har din emhætte ikke et metal filter er den udstyret med et skumfilter, dette skal selvfølgelig også skiftes. Gerne en gang hvert halve år for at få den bedste effekt af emhætten. Bliver filteret ikke renset eller skiftet, så fortsætte fedtet videre op i selve motoren. Dette er ekstremt svært at komme ind og gøre rent, desuden nedsætte det også emhættens sugestyrken gevaldigt....

Rengøring af komfur

Et komfur kan i dag være udstyret med et katalytisk eller pyrolyse program. Hvis dette er tilfældet er det selvfølgelig en fordel at bruge disse programmer. Men når nu anden efter juleaften har gjort din ovn godt og grundigt beskidt. Ja så er der kun en vej – Knofedt!!!! Brun sæbe er et af de bedste midler vi kan anbefale til rengøring, smør bunden, sider og riste med et tyndt lag. Dæk herefter til med husholdningsfilm og lad det sidde natten over. Herefter skal filmen af og så er det ellers bare at vaske med varmt vand og en klud....

Hvilken sæbe til opvaskemaskinen

At købe sæbe til sin opvaskemaskine er efterhånden blevet noget af en videnskab, de fleste i dag køber desværre de forkerte tabs. Mange tror at maskinen er defekt fordi at maskinen efterlader “glaspest”. Men dette er faktisk mere almindeligt at det er sæbe eller salt rester. Prøv evt. at vaske et glas med “glaspest” af i ganske almindelig eddike. Kan det blive skindene rent igen er det bestemt ikke “glaspest” der er problemet. Mange sæber indeholder i dag både sæbe, salt og afspænding. Bruges disse tabs skal der så ikke tilføres salt eller afspænding, heller ikke selv om maskinen beder om det. Spørgsmålet er så hvordan man kan se om ens tabs indeholder det hele. Hedder de noget som 3i1, All in 1, 5i1 eller Quantum. Så er det tabs der indeholder salt og afspændingsmiddel. Eksempel på 3i1 tabs Er det så klogt at bruge dem? Ja det afhænger jo så lidt af vandets hårdhedsgrad i dit område. Vores bedste råd er at finde sig noget ganske almindeligt pulversæbe til opvaskemaskiner (de fleste supermarkeder har dem efterhånden). Fyld hvad der svare til en halv teske fuld, og ja det er ikke meget. Men maskinen skal nok vaske dit opvask rent. Husk på, at en nyere opvaskemaskine kun bruger omkring 10 – 14 liter vand, alt efter model. Derfor skal der heller ikke særligt meget sæbe til.   Fyld herefter salt og afspændingsmiddel på og efterfyld når maskinen beder om det. De er jo trods alt bygget til selv at dosere i de mængder der skal bruges....

Vedligehold din opvaskemaskine

En opvaskemaskine har brug for en kraftig rengøring ind imellem, men glem nu alt om at købe de “smarte” produkter. Det mest enkle og billigste tip. Frem med citronsyren, fyld selve maskinens sæbebeholder op med det og efterfølgende vask maskinen igennem på den højeste temperatur. Det er lidt forskelligt hvor høj en temperatur de forskellige maskiner er født med, som regel er der et 65 gr. Men er din maskine udstyret med 70 –  75 så brug da gerne dette. Efterfølgende kan det være en god ide at rense spulearmene for diverse madrester. Husk på, at for hvert et lille hul i spulearmen der er tilstoppet vasker maskinen dårligere op  ...
newsletterikon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dirkete besked om gode tilbud, gode råd og meget mere.

Du er nu tilmeldt!