Afkalkning og vedligeholdelse af espressomaskiner

Forlæng levetiden på din espressomaskine

Er du den lykkelige ejer af en espressomaskine, ved du også hvor dejligt det er at stå op til en fantastisk kop frisk kaffe om morgenen. Og lige nøjagtigt den kop kaffe skulle nødig blive spoleret af, og slet ikke af en fejl på maskinen der nemt kunne have været undgået.

Derfor er det utroligt vigtigt at du renser, afkalker og vedligeholder din espressomaskine efter alle kunstens regler. Dette forhindrer ikke blot nedbrud ved morgenkaffen, men kan også op til fordoble levetiden af maskinen. Stort set alle producenter har deres egne procedurer og midler som de kræver skal benyttes til deres maskiner, så derfor er det altid en god ide at gennemgå manualen slavisk når du køber en ny maskine.

Her er dog vores generelle guide til hvordan du sikrer at maskinen virker morgen efter morgen, i mange år i fremtiden!


Den daglige vedligeholdelse

Ved en espressomaskine er der bare altid lidt mere at lave, end ved en traditionel kaffemaskine. I den daglige brug, anbefaler vi at du hverdag skifter vandet på maskinen, og tømmer affaldsbeholderen for kaffegrums. Dette anbefaler vi da kaffegrumset er meget fugtigt og lunt når det kommer ned i beholderen, vil skaber det ideelle sted for bakterier at gro. Mange oplever også at der efter bare få dage kan skabes tydelig mug i grumset.


Den ugentlige vedligeholdelse

Maskinerne er opbygget til at skulle samle alt kaffegrumset i beholderen, som vi anbefaler du tømmer hverdag. Dette er desværre bare oftest langt fra det virkelige billede, da den under kværkning, stempling og udsmidning af kaffegrumset, ofte falder en del ved siden af, som sætter sig i alle kroge og kanter. Derfor anbefaler vi at du en gang om ugen piller selve brygenheden ud af siden på maskinen, og får renset den og maskinen grundigt inden i. Dette kan godt være en lidt træls opgave, da der er mange kringelkroge at komme ned i. I butikken hvor vi også har en udstillings maskine som vi benytter i dagligdagen, bruger vi en Sogo våd/tør håndstøvsuger, der med sit kraftige sug og en fleks slange, er helt perfekt til opgaven. På denne måde får man hurtigt og effektivt renset maskinen indvendigt. Hvis du benytter en almindelig håndstøvsuger eller støvsuger, er det en god ide at vente mindst 12 timer fra sidste brygningen inden støvsugning, da eventuelt fugt og vand rester vil kunne skade støvsugeren. Giv også maskinen en opvredet klud på ydersiden, og rens spildevandsholdig og rist, så maskinen altid fremstår flot og indbydende.


Afkalkning og rensnings procedure

Hvor ofte skal du kører afkalkning og rense program på din espressomaskine? Ja dette er et rigtigt godt spørgsmål, der desværre ikke er et præcist facit på desværre. Dette skyldes at det kan variere fra producent til producent hvad de anbefaler, om der er kalk filter i vandbeholderen, og hvor meget kalk der er i vandet der hvor du bor. Vi anbefaler som grundregel at du afkalker og renser hver 100 brygning, eller en gang om måneden, da du så vil være på den sikrer side. Hvis maskinen har kalkfilter, eller du f.eks har blødgøringsanlæg i huset kan man godt trække den yderligere. Stort set alle modeller har forskellige måde man sætter gang i processen, så her er det bare med at finde manualen frem og følge den til punkt og prikke. Generelt set foregår det på den måde at vandtanken fyldes op med afkalker, eller en tablet i lægges og opløses i vandet, hvor efter maskinen så i intervaller køre det igennem sig, og på den måde afkalkes. Når den har kørt sin afkalkning del, vil du blive bedt om at skifte til frisk vand, så den kan få skyllet eventuelle rester af afkalker væk, så din næste kop kaffe ikke tager smag af det. Selv bryggeenheden skal også køre en renseprocedure, dette gøres oftest ved at i lægge en rense tablet i huldet til formalet kaffe, hvorfra maskinen tager den ind i bryggeenheden med noget vand, og på den måde renser sig selv. I forhold til hvilke væske, tabletter og filtrer som du skal bruge til din espressomaskine, anbefaler vi altid at du benytter der som producenten foreskriver, da det ellers vil kunne give problemer i forhold til garantien.


Vi håber at denne lille gennemgang kunne give dig et godt indblik det arbejde som der er med en espressomaskine, og hvordan du vedligeholder den på bedste vis. Under vores kategori plejeprodukter vil du kunne finde et stor udvalg af forskellige filtrer, afkalkere og tabletter til de gængse mærker. Finder ud ikke lige det du skal bruge eller er i tvivl, må du endeligt kontakte os , og vi skal gøre hvad vi kan for at finde lige det der passer i din maskine.

Relaterede artikler